Udviklingen - Snailey.com

Go to content

Main menu:

Udviklingen

Historie

1:

De første Snailey-medlemmer blev faktisk tegnet med en kuglepen, på et ganske almindelig stykke linieret papir i en kina-bog. En slags skribleri i en kedsom stund.

Men den videre tegning foregik på almindelig hvidt papir, - med brug af en tynd sort tusch.

Slægtskabet til en Smiley ses jo ganske tydeligt, - og ideen var kun lige begyndt at spire.

2:

Næste trin blev så at udvikle lidt på formen - og der tilkom to følehorn. Den udgave blev meget poetisk beskrevet som "en penis med tentakler", af min storebror. Men man skal ikke give op - hjernen kogte videre. Tak for kedsommelige stunder, som man kan fylde ud med lidt tegnerier....

3:

Storebrors beskrivelse førte til en nytænkning, og en afsked med de mere runde former. Så for at skabe en illusion af en snegl, lod jeg den lande mere fladt på jorden. Jeg frygtede at den nu ville blive betegnet som en punkteret fodbold med to grillspyd foroven, men storebror holdt sig i skindet.
Jeg var dog ikke tilfreds endnu - der manglede noget volumen og udtryk

4:

For at sikre at man kunne forstå sammenhængen mellem følehorn og krop - lod jeg dem nu gå ud i et. Nu kunne man faktisk tegne en Snailey med en enkelt streg, fraset lige placering af øjne og næse.

Og faktisk var den næse slet ikke nogen succes - den gav ikke noget udtryk. Så i stedet blev Snailey udstyret med øjenbryn.

Hmmm.... bedre - Men ikke godt nok. Nu var pennen skiftet ud med en kalligrafi-pen, som gav selve stregen lidt mere udtryk.

5:

Videre til version 5, som nu har mistet næsen - og til gengæld har fået store øjne. Og lidt mere "swung" på kroppen. Og nu er der også tilkommet en mund. Jeg havde store og dybe overvejelser om denne udvikling. Det er jo lidt et kvantespring fra version 4....

Dette er udgaven, som jeg stadig tegner i hånden, når jeg i festligt lag generer mine omgivelser med Snailey-tegninger med mystiske tekster på.  Og det er den udgave, som udviklede sig til at blive en hel familie - som du kan hilse på her på siderne.
Sidenhen har jeg øvet lidt på tegneteknikken, så de figurer jeg tegner i frihånd nu, er meget lig den udgave af Happey Snailey, som du kan se nedenfor......

6:

Jeg har i årevis haft en ældre version af Corel Draw Suite på min computer. Med henblik på at kunne skalere mine tegninger uden tab af detalje, har jeg nu scannet de originale billeder, ladet dem gennemgå en let korrektion (fejltegninger, klatter, kaffepletter), for derefter at lade dem gennemgå en tracing proces. Ved denne defineres den sorte streg nu ikke bare som enkeltstående punkter, men som avancerede koordinater.
Som en lidt uventet positiv effekt af dette, skete samtidig en vis udglatning af linier, som kunne være blevet lidt ujævne, stregtykkelser blev mere glidende og elegante.

Med et tracet eksemplar af en Snailey fik jeg så også mulighed for at tilføje teksterne med læselige bogstaver......




PC
Corel Draw

7:


Og som det seneste, har jeg nu i længere tid tegnet direkte på min iPad.

Så kan jeg publicere billederne med det samme, direkte til gruppen SNAILEYS på Facebook (R)

Jeg anvender programmet Sketchbook Pro, som har både nogle rigtigt smarte faciliteter, men som også sætter nogle grænser. Livet i en nøddeskal.....

 
Copyright 2015. All rights reserved.
Back to content | Back to main menu